Sønderborg Friskole søger underviser

  • Dato: 22 September 2015
  • Af: sonfri

Sønderborg Friskole er en nystartet friskole, som vægter en alternativ praktisk og projektorienteret læringsform.

Vi søger et menneske, som med afsæt i praksisprojekter, kan engagere børn, og gerne med kendskab til nye læringstanker om børnekultur og børns kultur. Som ansat på skolen bliver du en del af et nytænkende lærerteam, som ønsker at omsætte kreative ambitioner og teorier til fantasifuld praksis.

Fagligt vil du skulle varetage undervisningen i både indskoling, mellemgruppen, samt udskoling, som er opdelt i inspirationsuger og uger med grundtid og projekter.

En stor tak skal lyde til SIB Byggeri

  • Dato: 30 August 2015
  • Af: sonfri
Gave fra SIB Byggeri

En stor tak skal lyde til SIB Byggeri for, at Dannebrog nu kan vejre over Sønderborg Friskole. Vi takker for den fine gave, som vi så fint fik foræret i forbindelse med afleveringen af byggesagen. En byggesag, som betyder, at vi nu på Sønderborg Friskole har et splinternyt fysiklokale, der blot venter på at komme i brug. Det fine køkken er allerede taget godt brug og har stor betydning for i hverdagen på skolen.

Begejstringen er stor, og vi mærker da også en daglig tilstrømning af nye børn fra hele byen.

Første skoledag

  • Dato: 17 August 2015
  • Af: sonfri
Første skoledag

Bestyrelsen takker for en skøn første friskoledag på Sønderborg Friskole.

Solen brød frem, mens flaget blev hejst. Fortællinger, sange og glade børn, forældre og personale tog en tur til stranden.

Medierne mødte talstærkt frem, og der blev sendt direkte på nationalt tv.

Personalet er nu klar til at udfolde visionen om at lave projektorienteret tværfaglig læring og har planlagt de første to uger udfra det overordnede tema: Fællesskab.

Fritterens åbningstider

Fritteren har åbent til kl. 17 mandag til torsdag og til kl. 16.30 fredag. Ved behov for morgenpasning aftales nærmere med skolen.

Børn fra 0.-3. klasse har automatisk mulighed for at gå i fritteren. Ved behov for pasning ud over 3. klasse aftales nærmere med skolen.

Børn fra og med det skoleår de fylder 13 år kan være på skolens område i åbningstiden uden vederlag. Følgende forudsætninger skal dog være opfyldt:

Info om udmeldelse af nuværende skole

  • Dato: 7 June 2015
  • Af: sonfri

Nu nærmer tiden sig, hvor de børn, der skal starte på Sønderborg Friskole til august, udmeldes af deres respektive skoler. Hvis du overvejer det, men endnu ikke har indskrevet dit barn i Sønderborg Friskole, anbefaler bestyrelsen, at det gøres inden uge 26, som er den sidste uge inden sommerferien.

Indmeldingsblanket kan downloades fra vores hjemmeside: www.sonderborgfriskole.dk/indskrivning, og afleveres personligt hos formand Irene Reinkvist, Ørstedsgade 35.

Sønderborg Friskole søger personale

  • Dato: 30 April 2015
  • Af: sonfri
Sønderborg Friskole søger personale

OM SØNDERBORG FRISKOLE

Sønderborg Friskole er en nystartet friskole, der åbner dørene for første skoleår i august 2015. Skolen er etableret ud fra et ønske om at gribe børnenes lyst til læring. Vi har i skrivende stund 94 indmeldte børn og tallet stiger støt. Skolen har klassetrin fra 0.-9. klasse.

Vi søger en nytænkende personalegruppe, der vil være med til at danne de fremtidige rammer for skolen.

SE's vækstpulje bevilger midler til friskolen

  • Dato: 22 April 2015
  • Af: sonfri

Sønderborg Friskole kan med stor begejstring fortælle, at SE’s Vækstpulje har meddelt os, at de bevilger i alt kr. 65.617 til etablering af trådløst netværk på friskolen.

Vi er taknemmelige for modtagelsen af vækstpuljemidlerne, da etableringen af trådløst netværk på Sønderborg Friskole vil understøtte den frihed og fleksibilitet vi vægter så højt i læringsmiljøet.

Tak til SE's vækstpulje herfra.

Sider