Åbent hus for undervisere/pædagoger

  • Dato: 13 April 2015
  • Af: sonfri

Sønderborg Friskole inviterer til åbenthus-arrangement for interesserede undervisere/pædagoger.

Søndag d. 19. april kl. 13.00 – 15.00 slår Sønderborg Friskole dørene op for en rundvisning for fagpersoner, der kunne være interesserede i at søge stilling på skolen.

Bestyrelsen håber på at mange lærere og pædagoger vil møde op denne dag, hvor vi vil fortælle om de overordnede tanker for undervisningsformen.

Arrangementet er tænkt som et uformelt møde, hvor nysgerrige kan få set lokationen og mødt bestyrelsen, inden vi opslår stillingerne. Håber på stort fremmøde.

Musik på Volden den 9. maj

  • Dato: 4 April 2015
  • Af: sonfri
Musik på Volden

SØNDERBORG FRISKOLE inviterer til MUSIK PÅ VOLDEN LØRDAG D. 9. MAJ 2015 KL. 13-24 

Musikere fra Sønderborg og omegn spiller på volden til fordel for Sønderborg Friskole. Alle er velkomne. Der vil være underholdning for børnene og små handelsboder.

Musikgenre: Rock * Pop * Folk * Rap Sted: Gårdspladsen på det gamle Teknikum, Voldgade 3 Entré: Voksne 25,- børn under 14 år gratis

Det endelige program kommer her på siden.

Dit barns fremtid begynder i dag

  • Dato: 18 March 2015
  • Af: sonfri
Dit barns fremtid begynder i dag

Fordele ved at være med fra begyndelsen: Ved at være med i det første år af Sønderborg Friskoles liv får du i høj grad medindflydelse på, hvordan skolens dagligdag og traditioner formes fra begyndelsen.

Bestyrelsen i Sønderborg Friskole oplever, at mange interesserede forældre møder op hver søndag, hvor der er rundvisning og indskrivning på lokationen, Voldgade 3.

Af hensyn til planlægningen af lærerstaben vil vi gerne opfordre alle jer, der går og overvejer at melde jeres børn ind på skolen at gøre det snarest muligt. Det vil give os de bedste kort på hånden i forhold til sammensætningen af det helt rigtige team.

Sønderborg Friskole søger skoleleder

  • Dato: 22 February 2015
  • Af: sonfri
Sønderborg Friskole søger skoleleder

OM SØNDERBORG FRISKOLE

Sønderborg Friskole er en nystartet friskole, der åbner dørene for første skoleår i august 2015. Skolen er etableret ud fra et ønske om at gribe børnenes lyst til læring. Vi har i skrivende stund 80 indmeldte børn og tallet stiger støt. Skolen har klassetrin fra 0.-9. klasse.

Vi søger en nytænkende skoleleder, der vil være med til at danne de fremtidige rammer for skolen.

Ny status: 80 indskrevne børn

  • Dato: 13 February 2015
  • Af: sonfri
Det hele menneske

Status fra friskolen er, at vi i skrivende stund har 80 indskrevne børn til skolen.

Sønderborg Friskole har underskrevet en lejekontrakt med SIB byggeri om skolebygningen i Voldgade 3 -  den nye del af det gamle teknikum. Med i lejemålet får skolen nyetablerede fysiklokaler og skolekøkken, så vi kan komme godt i gang fra start. Læs mere om lokalerne her: Sønderborg Friskole giver Teknikum nyt liv

Status fra friskolen

  • Dato: 19 January 2015
  • Af: sonfri
Sønderborg Friskole

Sønderborg Friskole planlægger i løbet af foråret og sommeren et hav af kreative støttearrangementer. Vi vil gerne være synlige i bybilledet og bidrage til at gøre byen til en attraktiv destination for kreativitet og nytænkning.

Første forældremøde er afholdt og med en aktiv og idérig forældrekreds har vi fået følgende på programmet: Loppemarked, auktion, cykelsponsorløb, støttekoncert, Harley-kørsel.

Sider