Teaterfestival på friskolen

  • Dato: 28 April 2017
  • Af: sonfri

Den 23.-30. april 2017 deltager ca. 120 professionelle børne- og ungdomsteatre fra hele Danmark i Aprilfestival - teater for små & store - verdens største teaterfestival for børn & unge samt en af årets store kulturbegivenheder i Sønderborg Kommune. Teatrene viser næsten 200 forskellige teaterforestillinger i løbet af bare en uge.

På Sønderborg Friskole har vi derfor benyttet denne enestående mulighed og set teater 4 ud af ugens 5 dage. Det har været den ene gode oplevelse efter den anden med masser af god inspiration til at arbejde videre i vores teaterværksted.

Der er stadig masser af gratis billetter til uddeling på Sønderborg Bibliotek. Herfra kan det klart anbefales at gøre brug af nogle af disse til god weekendunderholdning.