Nyhedsbrev 2016 uge 45

  • Dato: 13 November 2016
  • Af: sonfri

Kære børn og forældre

Lise Maries har mandag haft kreativt værksted, hvor arbejdet med kreering af små kunstværker forsatte.

Thomas har igen haft sit boglige værksted, hvor eleverne har beskæftiget sig med forskellige ting inden for engelsk, dansk og matematik.

Allan er i mandagens projekttid påbegyndt konstruktionen af sæbekassebiler på skolens værkstedet.

---

I GRØN og BLÅ har vi i dansk læst en avisartikel om de drilleklovne, som har huseret verden over. Eleverne tænker en del over, hvorfor de klovne er begyndt at dukke op. Derfor har jeg taget det op i dansk, og vi har snakket en del om, at de fleste tilfælde trods alt ikke handler om kriminalitet, men mere har karakter af drengestreger. Der er et utal af klovnevideoer på youtube, hvor eleverne hver især har udvalgt deres favorit og vist den til klassen. Diskussionen har så efterfølgende hovedsageligt gået på: tror vi på den? Er det en virkelig situation eller er den opstillet? Herigennem har vi indirekte arbejdet med kildekritik og filmiske virkemidler. Endvidere har vi snakket om gyserfilmen som genre. Endelig er vi gået i gang med at lave vores egen klovnegyserfilm – gæt selv, hvem der er klovnen. Derudover arbejder vi også støt videre med grammatik.

I matematik er vi begyndt, at arbejde med multiplikation (gange) af større tal.

I naturfag forsat med forløbet om vejr og klima. De har forsat de arbejdet med de tidligere tekster, hvor de har skullet finde svære ord i teksterne, og finde forklaringer på ordene og efterfølgende bruge ordene i en sætning.

I engelsk har vi i denne uge arbejdet med animated movies. Vi har set en kortfilm og fortolket handlingen. Efterfølgende har vi arbejdet med egne film. Både på computeren og med hjemmelavede hånddukker.

I krea har vi givet vores færdiggjort vores små blad-kunstværker, som vi producerede i sidste uge.

---

I dansk er RØD påbegyndt et emne om noveller. Vi har blandt andet skrevet essays om vores fremtid.

RØD er i matematik begyndt på et forløb med procentregning.

RØD er i biologi i gang med forløbet ”Sans Verden!”, hvor de skal lære om de forskellige sanser, og få en idé om hvordan nervesystemet fungerer. Vi har i biologi udført et lille forsøg, hvor eleverne skulle undersøge deres egen hørelse ved hjælp af en app.

I engelsk i RØD har vi arbejdet med kultur i de mange engelsksprogede områder, der er i verden. Elever har selv valgt et område og er i gang med at forberede sig til at fremlægge for klassen.

I tysk laver vi ordskyer/Wortwolken.

---

I dansk er SORT begyndt på forløbet ”Sætninger og Komma”, hvor eleverne skal lære, at sætte det korrekte komma. De har arbejdet med ordklasserne og deres latinske betegnelser.

I kulturfag har haft SORT besøg af en UU-vejleder, som har talt med eleverne angående den kommende Uddannelsesparathedsvurdering og et introduktionskursus til de forskellige videre uddannelsesforløb, som eleverne skal deltage på i det kommende skoleår i uge 13.

I matematik i SORT har vi taget hul på emnet geometri.

I engelsk i SORT har vi arbejdet med kultur i de mange engelsksprogede områder, der er i verden. Elever har selv valgt et område og er i gang med at forberede sig til at fremlægge for klassen.

I tysk arbejder vi med wortscharz/ordforråd, hvilket resulterede i flotte ordskyer/Wortwolken.

I geografi, har eleverne frit valgt et område indenfor geografien, som de har skulle studere og efterfølgende fremlægge for klassen.

Kærlig hilsen

Teamet på Sønderborg Friskole