Nyhedsbrev 2016 uge 50

  • Dato: 18 December 2016
  • Af: sonfri

Kære børn og forældre

Mandagens værksteder har stået på fabrikation af tæpper, som vi hæklede med fingrene af strimler af gamle lagner. Det tog lidt tid at få styr på teknikken, men øvelse gør mester og vi er nu gået videre med puder som kan bruges i fællesrummet.

Allan har fortsat sit musikværksted, hvor vi har øvet os på en sang, som Allan har skrevet til lejligheden.

Thomas har igen haft sit boglige værksted, hvor eleverne har beskæftiget sig med forskellige ting inden for engelsk, dansk og matematik.

---

I GRØN har vi dansk arbejdet med lang- og kort tillægsform. Endvidere har vi fortsat lidt med temaet Japan og Karate, hvilket har overlappet med Livskundskab, hvor vi er gået lidt dybere ind i emnet disciplin. Disciplin i Karate, disciplin i skolen og disciplin i livet.

I matematik er GRØN forsat med, at arbejde med multiplikation (gange) med og uden mente. Forløbet afsluttes til jul.

GRØN er i natur/teknik begyndt på forløbet ”Kortets sprog”. Her skal eleverne lærere, at afkode almindelige landkort, samt se på digitale landkort, så de kan få en fornemmelse af, at man ikke kun behøver, at bruge en mobiltelefon til at finde rundt.

I GRØN har vi i engelsk og tysk beskæftiget os med jul. VI har talt om julens forskelligheder og stiftet bekendtskab med Charles Dickens ”A Christmas Carol”.

---

I RØD har vi arbejdet videre med vores novelle, hvor vi hver især skal besjæle en ting og skrive en historie ud fra denne ting. Vi har ligeledes arbejdet videre med grammatiske opgaver i www.grammatip.com.

RØD er i matematik forsat med forløbet om procentregning, som afsluttes her til jul.

I biologi er RØD startet på forløbet ”Systematik”, hvor de skal lære om begrebet systematik. Systematik er måden hvorpå man inddeler organismer fra dyre og planteriget i en form for stamtræ. Eleverne har været inde på hjemmesiden om den danske flora, samt været inde og undersøge forskellige dyrearter i Danmark. Eleverne er blevet introduceret for dokumentaren ”The Blue Planet”, som passede meget godt, som afslutning for forløbet.

 ---

I dansk er SORT forsat på forløbet ”Sætninger og Komma”, hvor eleverne skal lære, at sætte det korrekte komma. De har arbejdet med at skrive en historie, som kun må være i hovedsætninger, om én af deres bedste ferieminder. De er yderligt blevet introduceret for Grammatip, hvor eleverne har skullet lave forskellige grammatiske øvelser, samt lave dansk retstavning.

I kulturfag har der været forskellige aktiviteter i gang. Eleverne har set en dokumentar om våbenindustrien, da de har arbejdet med forskellige krige i nyere tid. Vi har brugt en dag på juleklip og eleverne har været i ude at sælge skrabelodder for Røde Kors. Vi har yderligt brugt én af dagene på, at diskuterer vores nye tiltag angående mobiltelefoner, hvor de har set forskellige videoer omhandlende emnet, som også skulle give eleverne en større forståelse for vores bevæggrunde til at lægge mobilerne væk.

I engelsk i SORT har vi arbejdet med det ret filosofiske plot i "The Matrix", og vi har også set "Matrix Reloaded". Vi skal, efter vi er færdige med at se trilogien, skrive en engelsk stil om den.

I tysk har vi arbejdet videre med vores tema om Berlin.

I krea har vi lavet en drømmerejse og brugt den som inspiration til efterfølgende at male eller tegne et billede.

Kærlig hilsen

Teamet på Sønderborg Friskole