Nyt fra skolen

At starte en friskole kræver mandsmod og hjerteblod

  • Dato: 10 April 2016
  • Af: sonfri
Sønderborg Friskoles baggård

For snart to år siden blev der indkaldt til opstartsmøde for Sønderborg Friskole på Sønderborg Bibliotek. Nyheden var forinden delt i Sønderborg Lokalavis og i P4 Syds radioavis. Derfor var de to initiativtagere til skolen, Lone Hauch Jepsen og Malene Ventzel Nielsen selvsagt spændte på at se, hvor mange der ville dukke op. De havde regnet med et par stykker, men i stedet dukkede der i omegnen af 50 mennesker op. Begejstringen var uden tvivl stor.

Skolen på økotur

  • Dato: 4 April 2016
  • Af: sonfri
Skolen på økotur

Sønderborg Friskole afholdte i den forgangne uge inspirationsuge om temaet bæredygtighed. Det har været en begivenhedsrig uge, hvor vi tirsdag lagde ud med en hyggelig bustur til Økosamfundet Soleng på Broagerland. Her hørte vi om deres planer for det lille samfund i samfundet, hvor bæredygtighed og økologi bliver en væsentlig faktor i hverdagen.

Tal og tilsyn tegner en fin fremtid

  • Dato: 20 March 2016
  • Af: sonfri

Revisoren har i begyndelsen af marts forelagt et yderst tilfredsstillende regnskab for den fungerende bestyrelse på Sønderborg Friskole. Det ses ikke ofte at en nystartet friskole præsterer et overskud på det første halve år, men ikke desto mindre er det lykkedes her i Sønderborg.  Friskolen har formået at vende et budgetteret underskud til et lille overskud på blot et halvt år.

Fredfyldt fredag inden påskeferien

  • Dato: 18 March 2016
  • Af: sonfri
Påskeafslutning på friskolen

Dagen indledtes vanen tro med læsebånd og dernæst samling med fortællingen om påskens betydning. Om Jesus, der spiste den sidste nadver med disciplene. Om Judas, der forrådte ham undervejs. Om korsfæstelsen, der endte med lyksalig genopstandelse.

Forældre, lærere og elever samarbejdede hele dagen om at tilberede traditionel påskefrokost, planlægge og afholde  æggejagt samt banko-spil som afrunding på dagen.

Begejstring på filteværkstedet

  • Dato: 17 March 2016
  • Af: sonfri
Filterier på Søndeborg Friskole

Der var stort engagement i køkkenet med filterier i går. Den kære fru håndarbejdslærer blev så begestret over børnenes begejstring, at hun roste dem til skyerne og fortalte hvor glad hun blev ved at se deres glæde over en simpel ting som karteflor og sæbevand. Hertil svarede en af pigerne:

Du lyder ligesom min mor, hun fortæller mig også hele tiden hvor meget hun værdsætter mig <3 <3 <3

Se det varmer et moderhjerte. Den måtte deles med barnets mor.

Friskole Nyt - nyheder i børnehøjde

  • Dato: 24 February 2016
  • Af: sonfri
Café Lemmms

Af Cecilie Hummelshøj Lauridsen

”Vi skal nok blive klar, fordi vi har styr på det hele. Vi mangler kun at handle” siger Emilie, der har Maja, Matte, Mathias, Sebastian og Laura med på holdet.

”Vi skal nok få kunder. Det er nemlig nogle lækre ting vi sælger”, siger hun.

Smoothies, milkshake, ice cafe, ice kakao, ice tea og nachos med kylling er på bordet i Café Lemmms

Her går det helt forrygende

Af Emilie Christensen

Sider